tirsdag den 21. februar 2012

Ulla Therkeldsen, London


Billedet er lånt fra Ulla Therkeldsen, Londons facebook side.

Da vi her i weekenden skulle i Aalborg Kongres og Kulturcenter for at se Casper Christensen og Frank Hvam, Nu som mennesker, havde vi besluttet at vi ville ind og spise først. Vi valgte at gøre det først da manden og jeg skulle til sølvbryllup efter showet.

Vi havde oprindeligt bestilt bord på Ib Rene, Cairo, men grundet en forsinket bevilling nåede de ikke at åbne. 

Da vi kom ind på Caféen, var der fyldt med mennesker, og det virkede lidt hektisk, men også rigtig hyggeligt. Som i kan se på billedet, er indretningen meget casual, hvilket smitter af på menneskene i caféen.
Vi sad lidt og ventede på noget betjening, imens vi snakkede om hvad vi ville have. Vi fik så afvide at de idag, kun havde brunch buffet, og at man ikke kunne bestille andet. Buffeten så rigtig lækker ud, så den tog vi. Man fik et glas appelsin eller æble juice til, og en kop the eller kaffe. 

Selve buffeten var fantastisk lækker. Der var alt hvad hjertet begærede. Æg, pølse, bacon, kartofler, chili mayo, yoghurt med musli og vanillesirup, seranoskinke med hjemmelevet pesto, flere salgs oste, frisk bagt brød, leverpostej, pandekager, kage, tun mousse, hjemmerørt smøreost. 

Vi var alle fire meget imponeret og det smagte virkelig lækkert. Buffeten og drikkevarerne kostede 109 kr pr. mand, hvilket jeg mener er en meget rimelig pris for den lækre buffet.

Ingen tvivl om at vi vil spise brunch der igen, men også resten af deres menukort skal afprøves. 

Forårsruller med nudler og grønt


Ikke den smukkeste ret, ihvertfald ikke på dette billede, men det smagte super lækkert. Især tomat/kokos saucen var vi helt vilde med.

Vi havde nogle dejplader til hjemmelavet forårsruller og nogle tigerrejer i fryseren vi skulle have brugt, så selvom vi ikke før havde lavet det skulle det prøves. En veninde har engang for laaaang tid siden vist mig hvordan man gør, men jeg kunne ikke huske det.

Forårsrullerne:
dej plader, alt efter hvor mange forårsruller man vil lave
1/2 pose tigerrejer
champignoner
forårsløg
gulerødder
grøn peber
1 æg til at samle rullerne med
en del olie til stegning.

Tilbehør:
En pose ægnudler
1 ds hakkede tomater
1 lille ds kokos mælk
1/2 pose grøntsagsblanding, gerne noget wok mix
Soya
Chili sauce
Sød chilisauce
Løg
Hvidløg

Fyldet kan varieres i alle afskygninger.

Tigerrejerne pilles og skæres i mindre stykker og kommes i en skål sammen med grøntsagerne der også er skåret i mindre stykker. En klat fyld placeres ovenpå dejpladen, og dejpladen rulles sammen og lukkes i enderne. Det er vigtigt at smøre godt med sammenpisket æg, da dette sørger for at rullerne ikke går op.

Rullerne steges/koges i så meget olie at de ikke kan nå bunden. Olien skal være rigeligt varm. Rullerne skal vendes undervejs og når de har taget farve og et blevet gyldne er de færdige.

Imens kommes lidt løg og lidt hvidløg i en gryde med lidt olie, de sauteres og salt, peber og krydderier tilsættes. Jeg brugte Chili og paprika. Når løgene har taget farve tilsættes de hakkede tomater og kokosmælken, der røres rundt, og det får lov at simre. Når det har simret lidt, tilsmages saucen med lidt chilisauce om det er stærkt nok.

De kogte ægnudler, vendes ud på en pande med de halv færdige stegte grøntsager, der tilføjes en slat soya, og det hele varmes godt igennem.

Retten serveres med Soya og evt. Sød Chili sauce.

I denne her opskrift er der rigeligt til to personer.

Daim Cookies


Da jeg imorgen skal i madklub og det er min tur til at medbringe værtindegave, bestemte jeg mig for at det skulle være noget hjemmelavet. Så valget blev disse Daim Cookies fra Amo's Den store bagebog 3 - Året rundt.



Den fine gave som min veninde får imorgen sammen med en buket tulipaner.


Opskriften er som sagt fra Amo's Den store Bagebog 3 - Året rundt.

Ingredienser:
300+ g Hvedemel
200 g blødt smør
100 g brun farin
3 spsk. vand
60 g sukker
1 æg
150 g hakket Daim
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. natron

Smør, farin, sukker og æg røres godt sammen i en skål, hvorefter daim og vand blandes i.

Hvedemel, natron og vanillesukker blandes i en skål for sig, og skal oprindelig sigtes i sukkerblandingen, men jeg har ingen si, så jeg blandede det i lidt af gangen. Det hele røres rigtigt godt sammen.

Så tages dejen ud på et meldrysset bord, min dej var meget klistret og blød, men med lidt mel på hænderne kunne det sagtens lade sig gøre. Jeg delte dejen i to, og trillede hver klump ud til to pølser, som jeg efterfølgende delte i 16 stykker hver.

De 16 stykker trykkes flade på en bageplade dækket med bagepapir, kagerne hæver og flyder en lille smule ud. De bages i ca. 6 min, ved 200 grader varmluft, i en forvarmet ovn.

Jeg fik 32 dejligt store cookies, og de smager dejligt. Jeg havde dog kun en lille smule vanillesukker, så kom ikke helt det i der skulle, det må jeg prøve næste gang. Næste gang vil jeg også tilføje mere Daim, det ville ikke gøre noget.


tirsdag den 14. februar 2012

Shan Kou


Mmmmhhh Sushi...
En af mine veninder og jeg spiser ALTID sushi når vi er sammen. Enten spiser vi ude, eller også laver vi det selv. Igår havde vi ikke selv tid til det, så vi blev enige om Shan Kou, en japansk inspireret restaurant. Den ligger på havnen i Aalborg, i det gamle Rosdahls. Det er den eneste restaurant i Aalborg hvor de har running sushi, mit første møde med dette koncept.

Jeg havde som sædvanlig ikke kameraet med.

Det er et hyggeligt sted, hvor man sidder omkring rullebåndet, men føler ikke at man sidder på nakken af hinanden og man kan fint snakke sammen uden at man føler at dem der sidder ved siden af kan lytte med.

Der kører to rullebånd, et med varmeretter og et med kolde retter. På det øverste bånd, det med lune retter, var der blandt andet dybstegte rejer,  små forårsruller, wontons (tror jeg de hedder), et par nudelretter, sur/sød sauce, stegt and og andet forskelligt.

På det nederste bånd, det med kolde retter, var der et stort udvalg af Sushi, sød chilie sauce, der var frugt, appelsin, melon og ananas og der kom lidt kage til desserten. Det er super lækkert med lidt frisk frugt imellem sushien, det giver lidt variation, da jeg godt syntes at sushien kan blive lidt tung.

Det var rigtig lækkert at kunne vælge imellem alle retterne, og at der var meget at vælge imellem, jeg fik smagt en masse, som jeg ikke ville have valgt normalt. Sushien er ikke 1. klasses, men det smager lækkert og man bliver mæt.

Jeg skal helt sikkert derned igen, og have kæresten med, han vil elske alle de lune retter :)



lørdag den 11. februar 2012

Besøg på cafeministeriet


Idag have manden og jeg besluttet at vi skulle ind til byen (Aalborg) og have brunch, vi kom dog lidt sent afsted så vi endte med en burger. Vi ville egentlig have været på Cafe vi to, men der var fuldstændig proppet, så vi gik på Cafeministeriet.

Vi bestilte begge Ministerens burger der bestod af: krydret hakkebøf rørt med røget chipotle chili, tomat chutney, rødløg, cheddar, syltede agurker, crispy bacon og blandet salat. hertil stegte kartofler og chili mayo. Dertil købte vi en flaskevand, og en enkelt ice tea.


Bøffen var rigtig lækker og bollen var ikke en af dem, der gjorde ondt i ganen, men den manglede dog noget farve og noget grovhed for at være rigtig lækker. Det var tilpas med fyld i burgeren, lækre friske grøntsager og super sprød bacon. Kartoflerne var ikke friturestegte kartoffelbåde, hvilket var en lækker overraskelse, men vi syntes dog begge at der var lidt for lidt og chilimayoen er smagt bedre, den var lidt for vandet og smagte lidt eddike agtig. Vi blev mætte, men kunne godt lige klemme lidt mere ned.


Til kaffe bestilte vi en alm. Kaffe og en Chailatte, samt to fastelavnsboller, en med vanilje creme, og en med jordbærskum, så kunne vi dele og smage begge. Chailatte'en var rigtig god, den var ikke så sød og så mælke agtig som den er mange andre steder, men mere te agtig, hvilket lige faldt i min smag. Fastelavns bollerne var lavet på vandbakkelse, fyldet med skummet eller cremen, og pyntet med flydende mørk chokolade og pistacie nødder. de var en rigtig fin dessert. Den bedste var den med vanilje creme, den var bare lækker. Jordbær skummet måtte gerne have smagt lidt mere af jordbær og smagt lidt friskere.


Det var en fin oplevelse, betjeningen var flink og hurtig, selvom der var proppet og det var ikke overvældende dyrt, selvom vi kom af med 425 kr i alt. 


Næste gang vi skal derind, snakkede vi om at man skulle prøve deres brunch, clubsandwich, tapas eller naanbrød... Vi bliver ihvertfald nødt til at skulle derind igen. Og næste gang må jeg hellere få kameraet med :)

Koldthævet Pizza








Det her er en fantastisk pizzadej, jeg har lavet den før og det var et klart hit, nu skal denne pizzadej så afprøves på vores pizza bagesten. Jeg har fundet pizzadejen her og halveret opskriften, da vi ikke kan spise så meget. 

Pizzadej ca. 3 pizzaer
300 gr (3 dl) koldt vand
37 gr Olie (ca. 0,5 dl )
2,5 gr gær (det er nok)
10 gr salt
10 gr sukker
500-600 gr hvedemel


Gæren opløses i vandet og sukker, salt og olie røres med
Melet tilsættes og der æltes længe, dejen må ikke klistre.
Herefter deles dejen i 3 klumper, som strammes op og pakkes ind i film, og stilles koldt (køleskab) i 1 – 3 dage. Dejen er meget nem at rulle ud, men den kræver rigtig meget mel for ikke at klistre fast.(Overskydende klumper kan fryses efter 1 dag i køleskab.Tages op dagen før brug og tøes op i køleskab). 

Næste gang vil jeg dele dej "pakkerne" op i 5 eller 4 i stedet for 3, da det bedre vil passe i størrelsen på vores pizza sten og pizza stabel. 


Og således blev tomatsovsen lavet denne gang.

Tomat sovs:
1 lille løg
1 mellem gulerod
1 stængel forårsløg
2 fed hvidløg
paprika
oregano
salt
peber
sukker
1 ds. hakkede tomater
1 ds. tomat pure
frisk basilikum

Løg, gulerod, forårsløg og hvidløg hakkes meget fint. Gulerod og løg puttes i en varm gryde, efter lidt tid kommes forårsløg og hvidløg i gryden og steges med. Når grøntsagerne er stegt lidt, tilsættes salt, peber, paprika, oregano og sukker. Så tilsættes de hakkede tomater og tomatpuréen og gryden får lov til at simre indtil det skal bruges. lige inden det skal bruges tilsættes frisk hakket basilikum. 


Fyldet:


Vores pizzaer smagte fantastisk, men ikke alle blev lige kønne. Bundene kræver MEGET mel for ikke at hænge fast i pizza spatlen, og der skal MEGET mel under dem hvis der går lidt tid inden de skal i ovnen. Vores pizza sten sprang da vi bagte dem, hvilket vi ikke kunne forstå, da det ikke burde kunne lade sig gøre, så nu skal vi have fat i en ny :).





torsdag den 9. februar 2012

Rugbrød, nu med gulerødder





3. eller 4. gang denne opskrift skal afprøves, det er efterhånden blevet lidt af en vane med hjemmebagt rugbrød, det er så super lækkert med en skive ost om morgnen eller når man kommer hjem fra skole. 

De andre gange jeg har lavet brødet har jeg holdt mig nogenlunde til opskriften, men jo flere gange man laver det jo mere skal der ske, så denne gang har jeg lavet det med denne dej.
5,5 dl kærnemælk
0,5 dl youghurt naturel (hvilken forskel det skal gi ved jeg ikke, men havde lige en slat i køleskabet.
50 g. gær
1½ tsk. salt
1 spsk. sirup
150 g. solsikkekerner
4 mellemstore gulerødder
50 g. hørfrø
50 g. sesam kerner
150 g. knækkede rugkerner
50 g havregryn
100 g fuldkorns rugmel (sådan nogle halv hele kerner)
150 g. grahamsmel
150 g. groft rugmel

Kærnemælken lunes og gæren røres ud heri. Salt, sirup og de revne gulerødder tilsættes. Kerner og mel tilsættes og dejen røres grundigt. Dejen skal være klæbrig og klistret når den fyldes i den for smurte form.

Jeg har også ladet dejen hæve denne gang, men det er mest fordi jeg ligepludselig kom i tanke om at ovnen skulle bruges til noget andet. Men dej har jo aldrig taget skade af at hæve. 

Bages ved 160 grader i en forvarmet ovn i ca. 90 min. 


Dette er klart det bedste rugbrød jeg har lavet. Jeg vil helt klart lade mine rugbrød hæve fremover.  Meget sprød skorpe, og dejligt blødt indeni :).


























søndag den 5. februar 2012

Æg med seranoskinke, ost og sennepscreme


En ramekin eller anden passende form fores med Seranoskinke eller parmaskinke alt efter smag.


I bunden lægges der tomater og de drysses med salt og peber.


Oprindeligt skulle der spinatblade ovenpå tomaten, men det havde vi ikke, så jeg brugte frisk basillikum istedet.


Sennepscremen ligges i.


Ægget slåes forsigtigt ud i et glas, og hældes oveni sennepscremen.


Der drysses med revet ost, og de sættes i ovnen ved 160 grader i ca. 20 min.


Ægget er ca færdigt hvis massen virker fast, når man ryster let med formen. 


Hvis man har ramt bagetiden, ser ægget og skinken sådan ud, når det vendes ud af formen.



Resten af vores Brunch denne morgen.
Brunchen bestod af:
Æg med seranoskinke, ost og sennepscreme
Amerikanske Pandekager med kiwi blommer og lun sirup. Jeg tog dem ud af fryseren, og lunede dem i mikroen, de smagte stadig herligt.
En skive hjemmebagt Rugbrød
Youghurt med Ovenbagte kanel æbler.

Æg med ost, seranoskinke og sennepscreme,
Jeg fandt inspiration her og her.

Ingredienser til 2 portioner:
  • Seranoskinke, jeg brugte 4 skiver, men kunne nok godt have nøjedes med to.
  • Tomat, jeg brugte 3 cherry tomater, men alt kan bruges.
  • Frisk Basillikum eller Spinat
  • Revet ost - jeg brugte hvad vi nu havde i køleskabet.
  • Dijon Sennep
  • evt. Cremefraiche
  • Salt og Peber
Alle mine mål er lidt på slum men, man forer sin form med Seranoskinke, ligger tomatskiver i bunden og drysser med salt og peber, så ligger man Basillikum eller spinatbladene ovenpå. I en skål røres sennepscremen, med ca. 2 tsk dijon sennep, 2 tsk cremefraiche og lidt revet ost. Sennepscremen kommes i skålen ovenpå bladene, og her ovenpå skal ægget placeres. Jeg dryssede igen med lidt ost, og satte formene i en forvarmet oven på 180 grader i ca. 20 min, jeg brugte ikke varmluft. Man skal holde lidt øje med æggene, og når indholdet virker fast, hvis man ryster det, et er det ca. færdigt. 


Jeg havde et lidt trist æble så derfor skar jeg det i tern, kom det i en form og dryssede det med kanel, satte det i ovnen sammen med formene og holdt øje med dem. De skal være sådan lidt bløde og lune, så er de færdige. I en skål med youghurt også et sqeez honning udover, det er mums.

Næste gang jeg laver æg på denne måde, vil jeg spare på sennepscremen og evt. tilsætte lidt ketchup, eller tomatsalsa, jeg syntes smagen fra sennepscremen blev for dominerende. Derudover vil vi vælge at bruge Parmaskinke i stedet for Seranoskinke, da vi bedre kan lidt den smag Parmaskinken har.

Men rigtig hyggelig lille ægge ret til en brunh, og super godt alternativ til skrammel æg, blødkogt æg eller spejlæg.

Stjerneskud med det hele


Fredag aften skal der jo hygges, og på menuen var: Stjerneskud med det hele". Sygt lækker klassiker der er super nem. Vi fik en super nem hvidvin dertil, den var fra Australien og hed "Yellow Tail", den var på ingen måde tør, men heller ikke for sød.

Ingredienser:
Ciabatta flute til bund
Stegt rødspætte filet.
Hvidvinsdampet rødspættefilet
Rejer
Røget Laks, eller Røget Ørred
Salat
Agurk
Peber
Hjemme bikset skaldyrs dressing

Skaldyrs dressing bestod ca. af:
1 dl cremefraiche
2 spsk Ketchup
citron saft
1 spsk sød chili
salt
peber
2 spsk mayonaise
1 tsk stærk chilisovs

Det var ren romantik og hygge.




Kulørt Chokolade kage



Den her kage er en gammel kending, som min mor altid bagte da min lillebror og jeg var yngre og vi skulle have kage med i skole.
Jeg havde en kammerat på seminariet der fyldte 30år, god undskyldning for at lave denne normalt svampede og super lækre kage.
Selvom mor plejer at sige, at det er verdens nemmeste kage, lykkedes det mig alligevel at ødelægge den lidt.

Den blev lidt mere tør end normalt, især i kanterne. Den skal dog postes alligevel, da den skal huskes, så den kan forbedres på et tidspunkt.

Ingredienser:
Dejen:

  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 100 g kakao
  • 500 g sukker
  • 2 tsk vanille
  • 4 æg
  • 200 g smeltet smør
  • 5 dl appelsinjuice
Pynt:
  • 100 g flormelis
  • 1 1/2 spsk vand
  • ca. 100 g kulørt chokoladepastiller
Dejen: Mel, natron, kakao og sukker blandes og æggene røres i. Smeltet smør og juice tilsættes og røres godt sammen. Dejen hældes i en smurt bradepande, eller en bradepande foret med bagepapir ca. 28x22 cm. Bages ved 175 grader i ca. 50 min.

Flormelis og vand røres sammen og kommes ovenpå kagen når den er afkølet. pyntes straks med farvede chokoladepastiller. 

torsdag den 2. februar 2012

Chili con Carne


Chili con carne er altid et hit hos os, det smager lækkert, kan varieres på et utal af måder og giver varmen på en kold dag som idag.

Jeg skriver opskriften som jeg lige lavede den denne gang.

Ingredienser:
1 pk. oksekød 450-500 g
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
1 peberfrugt
6 cherry tomater
1 ds. hakkede tomater
1 ds. tomat puré
bouillon eller fond af en slags*
salt
peber
1 ds. chili bønner
majs
20 g mørk chokolade

evt. Cremefraiche og noget lækkert brød.

* Jeg forsøgte mig igår med at koge min egen fond opfindelses ting, da vi ikke havde nogle mørke øl, ville jeg lave min egen udgave. Jeg hældte en øl i en lille gryde, tilsatte en skefuld sennep, chilisovs, lidt sirup, 1/2 løg og noget peberfrugt. Lod det koge næsten helt ind, pillede løget og peberfrugten fra og hældte "fonden" i Chili'en. Det har givet en lidt mørkere og stærkere smag/eftersmag end hvis jeg ikke havde kommet det i.

Alle grøntsagerne hakkes. Løgene og hvidløgene brunes, kødet tilsættes og svitses, når det har taget farve, tilsættes resten af grøntsagerne og steger med i et par minutter, så tilsættes al tomaten, salt og peber og evt. lidt ekstra chilisovs. Lad retten simrer i den tid du nu har, og 5 min inden den skal spises, tilsættes chokolade, majs og bønner. Du varmer retten godt igennem og serverer.

Dertil fik vi rester fra da jeg lavede Bruschetta til madklubben i Tirsdags.


Bruschetta


Billedet er fra et par dage senere, da jeg i opskriften her brugte frisk Mozzerella, og på billedet er der brugt en slat revet ost der var i køleskabet.
Jeg havde madklub på besøg og de skulle have bruschetta til forret.
Jeg havde ikke lavet det før, men fik det hos en veninde engang, som jeg var inspireret af. Jeg lavede to slags, en slags med Tomat og Mozzerella og en slags med Feta og Avocado.

Ingredienser til ca. 4 personer.

1 stk durum flute, eller lignende.
Olivenolie
Salt og peber

1/2 bakke cherry tomater
1 kugle frisk mozzerella
Frisk basillikum


Feta
1 Avocado

Flutetet skæres i passende skiver og ligges på en bageplade, hver skiver dryppes med en sjat olivenolie, og de ristes i ovenen, til de er sprøde og gyldne.

Cherry tomaterne deles i 4 både, kommes i en skål og blandes med salt og peber og den friske mozzerella skæres i skiver. der ligges en skefuld tomater oven på brødet, og ovenpå tomaterne en skive mozzerella. Brødet sættes igen ind i ovnen, indtil mozzerellaen lige er smeltet en smule. Pyntes med frisk basilikum og serveres lune.

Feta og Avocado moses sammen i en skål, krydres med salt og peber og kommes ovenpå brødet. Det lyder meget simpelt, og det er det også, men det smager super lækkert.



Hvidløgssnegle

Fik heller intet billede taget af disse, men de er så lækre at de udentvivl skal laves igen.

Jeg har efterhånden lavet disse hvidløgssnegle et par gange, og det er først her de sidste gang de er blevet rigtigt rigtigt lækre.
Jeg fandt opskriften på denne blog :)

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Ingredienser:
1 dl. varmt vand
1/2 dl mælk
25 g gær
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 spsk olie
250 g hvedemel, plus lidt ekstra til hænderne.
1/2 pakke persillesmør
4 fed hvidløg
en lille håndfuld frisk basilikum
en smule røget salt
evt. lidt ekstra smør

Vand og mælk hældes i en skål, gæren røres ud her i, salt, sukker olie tilsættes og røres ud i, herefter tilsættes hvedemel, og dejen æltes godt, den skal være blød, glat og smidig. Dejen hæver lunt under et viskestykke, til dobbelt størrelse, ca. en times tid.

Smør, basilikum, frisk presset hvidløg og salt røres sammen i en skål.

Når dejen har hævet æltes den igen grundigt, og rulles ud i et rektangel, smørret smøres ud herpå, og dejen rulles sammen som en roulade. Rouladen skæres i skiver med 3 cm mellemrum.

Jeg bruger en rugbrødsform, men alle slags forme dur, bare sneglene kan vokse sig tæt i den. Jeg forer formen med bagepapir og sætter sneglene her i. Lad sneglene efterhæve til de er vokset sammen og er på vej op i formen.
Bag dem ved 200 grader i ca. 15 min til de er gyldne og lækre.

De her snegle smager virkelig lækkert, det er meget vigtigt at de får lov til at hæve, så de bliver store og luftige.

Cannelloni med kylling og spinat

Da jeg tog en rest Cannelloni op af fryseren, kunne denne opskrift opdateres med billede, man kan dog ikke se på dette billede hvor lækkert retten smager.

I anledningen af at madklubben kom på besøg skulle vi have Cannelloni med Kylling og Spinat, det er en rigtig lækker ret som jeg har lavet engang før.
Hele menuen bestod af Sushi appetizers, Bruschetta med Tomat og frisk Mozzerella og Feta og Avocado. Cannelloni med kylling og spinat hertil salat og hvidløgssnegle.

Jeg fandt inspiration her og her.
Opskriften er lidt på slum, men jeg halverer ca. de ingredienser jeg brugte, da jeg havde mad til 7 mennesker og 1/3 del af portionen i fryseren.

Ingredienser:

Tomatsovsen:
1 ds. hakkede tomater
1ds. tomatpuré
1 dl. vand
1 løg
2 fed hvidløg
ca. 1 tsk. salt
ca. 1 tsk sukker
peber
og frisk basilikum.
Man kan evt. også tilsætte lidt bouillon hvis man har det.


Fyldet:
200-250 g kylling skåret i små stykker
175 g ricotta ost
200-250 g helbladet frossen spinat
3 spsk rasp
2 spsk mælk
1/2 tsk salt
muskatnød
peber

Resten:
1 kugle frisk mozzerella
ca. 200 gr revet ost
1 æg
1 pk friske pastaplader

Jeg startede med at lave tomat sovsen, hvidløg og løg svitses og resten af ingredienserne tilsættes, undtagen den friske basilikum. Sovsen skal stå og simrer lidt, og lige inden man tager den af varmen tilsættes den friske basilikum. 

Dernæst steges kyllingen på en pande, den skal ikke være gennemstegt. Kyllingen tages af og kommes i en skål. Så kommes den frosne spinat på den samme pande og varmes godt igennem til den er tøet op, og det meste af væden er fordampet. Spinaten smages til med salt, peber og revet muskatnød. Så lader man kyllingen og spinaten køle lidt ned, inden man tilsætter ricottaen og resten af fyldet, det røres godt rundt. 

Man tager nu sine friske lasagne plader, jeg brugte dem fra pastella, de passer i størrelsen hvis man deler dem på midten, indtil man har 8 lige store stykker. Der ligges en klat fyld på midten af lasagne pladen, og smøres med pisket æg der hvor pladerne skal hænge sammen. Rullerne lægges med revnen ned af, så de ikke går op.

I bunden af et fad dækkes med tomatsovs, og rullerne placeres heri ved siden af hinanden, de skal ikke lægge ovenpå hinanden. resten af tomatsovsen hældes udover rullerne, og den friske mozzerella skæres i skiver og ligges ovenpå, der drysses med ost.
Fadet sættes ind i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 min, efter 20 min skal man lige holde øje, så overfladen ikke bliver brændt.

Cannelloni smager mega lækkert, det er en sikker vinder her hjemme der minder lidt om lasagne. Der skal helt sikkert eksperimenteres med både at tilsætte laks og evt. oksekød istedet for kylling. 

Jeg serverede en lækker salat og Hvidløgssnegle til. 

Salaten bestod af:
Blommer
Cherry Tomater
Sukkerærter
Feta
Avocado
Iceberg