2. gang denne opskrift skal afprøves, denne gang har jeg tid til at lade det bage i den tid, og til den temperatur det skal have.
Jeg fandt den oprindelige opskrift her, og har ændret lidt på den.
6 dl kærnemælk
50 g. gær
1½ tsk. salt
1 spsk. sirup
150 g. solsikkekerner
50 g. hørfrø
50 g. sesam kerner
150 g. knækkede rugkerner
200 g. grahamsmel
250 g. groft rugmel
Kærnemælken lunes og gæren røres ud heri. Kerner og mel tilsættes og dejen røres grundigt. Dejen skal være klæbrig og klistret når den fyldes i den for smurte form.
Jeg har sat temperaturen på 150 grader, da den jo sidste gang blev helt sort i kanten.
150 grader, på varmluft i 90 min.
Denne gang lykkedes det at få et brød med en sprød skorpe og en blød midte. Næste gang vil jeg skrue lidt mere op for varmen måske 160 grader.
Også må man også hellere prøve med et surdejs rugbrød en dag :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar