søndag den 5. februar 2012

Kulørt Chokolade kage



Den her kage er en gammel kending, som min mor altid bagte da min lillebror og jeg var yngre og vi skulle have kage med i skole.
Jeg havde en kammerat på seminariet der fyldte 30år, god undskyldning for at lave denne normalt svampede og super lækre kage.
Selvom mor plejer at sige, at det er verdens nemmeste kage, lykkedes det mig alligevel at ødelægge den lidt.

Den blev lidt mere tør end normalt, især i kanterne. Den skal dog postes alligevel, da den skal huskes, så den kan forbedres på et tidspunkt.

Ingredienser:
Dejen:

  • 400 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 100 g kakao
  • 500 g sukker
  • 2 tsk vanille
  • 4 æg
  • 200 g smeltet smør
  • 5 dl appelsinjuice
Pynt:
  • 100 g flormelis
  • 1 1/2 spsk vand
  • ca. 100 g kulørt chokoladepastiller
Dejen: Mel, natron, kakao og sukker blandes og æggene røres i. Smeltet smør og juice tilsættes og røres godt sammen. Dejen hældes i en smurt bradepande, eller en bradepande foret med bagepapir ca. 28x22 cm. Bages ved 175 grader i ca. 50 min.

Flormelis og vand røres sammen og kommes ovenpå kagen når den er afkølet. pyntes straks med farvede chokoladepastiller. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar