onsdag den 28. marts 2012

Oksekødssuppe


Denne oksekødssuppe er måske ikke verdens flotteste, men den smager fantastisk lækkert. Min faster lavede den da vi var på skiferie, og den måtte også laves herhjemme. Den er nem at gå til, vælter ikke i kalorier, smager godt, og har en god energi fordeling. Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, da vi havde lidt ekstra hakket kød, og nogle grøntsager der skulle bruges.

Ingredienser:

  • 650 g hakket oksekød
  • et hakket løg
  • to fed hvidløg
  • tre mellem gulerødder
  • en peberfrugt
  • tre spsk paprika
  • en l oksekødsbouillon
  • en spsk mel
  • 200 g philadelphia light med paprika og løg
  • 4 porrer skåret i tynde skiver
  • chilisauce efter smag


I en gryde brunes hakkede løg og hvidløg i et par minutter, kødet brunes med og paprika og mel tilsættes. Dernæst tilsættes en liter oksekødsbouillon og suppen koges igennem. Nu tilsættes flødeosten og porren og suppen koges i endnu 10-15 minutter. Voila så er den færdig.

Suppen indeholdt efter mine mål 61 kcal pr. 100 g





tirsdag den 13. marts 2012

Lakse"lasagne" med Hvidkål ala Lene Hansson





Tog et billede af de rester jeg fik dagen efter. Ikke de kønneste billeder, men så kan man ligesom se hvordan det ser ud. Let og især kalorielet.

Lasagnen blev en del vandet og ikke så køn, der er helt klart plads til forbedring, men den har også potentiale til at blive lækker. Opskriften er fra en Lene Hansson kogebog, og den er lavet da vi prøver at undgå kartofler, ris og pasta.
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, og kommenterer der hvor jeg vil ændre det til næste gang.

Ingredienser, og der er rigeligt til 2 personer.

Lasagnen:
Hvidkål ca. 10 blade
ca. 400 g laks u. skind
450 g helbladet frossen spinat
Tomat

Saucen:
1 alm. løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
3 dl mælk
1 ds hakkede tomater
100 g mozerella ost

Salt, peber, Muskatnød og krydderier.

Hvidkåls bladene koges i ca. 5 min.

Jeg sauterede løg, hvidløg og gulerødder i en gryde med en lille smule olie og paprika. Herefter kommes det i en blender sammen, med mælk, hakket tomat og mozerella. Saucen krydres rigeligt med salt, peber og muskatnød, det hele blendes og smages efter.

Laks og tomat skæres i tynde skiver og et mellemstort fad dækkes med bagepapir. Man kan også smøre fadet med olie, men jeg brugte bagepapir for at spare på fedtet. I bunden strøes den frosne spinat, der ovenpå laksen, så tomatskiverne også de kogte hvidkålsblade. Rækkefølgen gentages til fyldet er brugt op. Til slut hældes saucen udover fadet og det sættes i en forvarmet ovn på 200 grader, i ca. 30 min.

Konklusion:
Det fungere ret godt med hvidkål i stedet for pasta, men selve retten smager nok af for lidt, selvom den mætter rigtig godt.
Næste gang vil jeg presse væden fra spinaten inden jeg bruger den og krydre den med salt og peber. Jeg vil ligeledes krydre saucen bedre, måske give den lidt chilisauce, og noget tomatpure. Jeg vil også bruge lidt af sovsen som et lag ovenpå tomatskiverne inden jeg ligger hvidkålsbladene på.
Tomat saucen har en ret god konsistens, men jeg kunne godt finde på også at tilføje noget peberfrugt eller andet i den stil.

Jeg vil også prøve at lave denne lasagne med kylling i stedet for fisken. Svitse kylling kødet i en gryde, også tilsætte saucen til kødet. Så ville jeg måske droppe spinaten og i stedet ligge et lag aubergine, peberfrugt eller noget i den stil. Jeg ville stadig bruge tomatskiver og hvidkål. Det er næste eksperiment.

Jeg er lige nu MEGET mæt, og har spist 706 gram lasagne for 547 kalorier.


søndag den 11. marts 2012

Stygge Krumpen




Da aftenen igår endte i lidt rødvin, overnattede vores gæster. Så vi blev enige om at snuppe en omgang brunch.

Brunchen på Stygge går man aldrig helt galt af, jeg har aldrig oplevet at den ikke har været god.

Deres Brunch tallerken består af:
varm røræg med varmrøget laks
to forskellige slags pølse
en skive ost
græsk yoghurt med hindbær
amerikansk pandekage med sirup
croissant
hjemmelavet hønsesalat
lun leverpostej med champignoner
Vitamin smoothie af frisk frugt
en cocktail pølse
the eller kaffe
rugbrød og Stygges hjemmebagte valnøddebrød
og smør med læsøsalt.

Dertil bestilte jeg en friskpresset appelsin juice.

Det overordnet indtryk er rigtig lækkert. Men går man ned i detaljerne, så syntes jeg ikke at deres amerikanske pandekager er så gode, vitamin smoothien smager ikke af så meget og cocktail pølsen virke malplaceret. Men, deres valnøddebrød er lunt og smager fantastisk, og de andre ting på tallerknen er også udemærket.

Betjeningen var ikke fantastisk, men heller ikke dårlig.

Prisen på dette måltid var 138 kr for brunch, og 39 kr for appelsin juicen, 177 kr i alt. Det er vel ikke helt galt.

Chokoladefondant med vanille is og friske hindbær


Mums... det her smagte godt. Det var første gang jeg forsøgte mig med noget i denne stil så jeg var meget spændt, men det smagte super.

Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift af den dygtige Mette Blomsterberg.

Ingredienser til 4 personer:

100 g god mørk chokolade 70%
100 g smør
50 g sukker
40 g mel
100 g æggeblomme
50 g æggehvide
olie til at smøre formen
Vanille is
friske hindbær (eller en anden frisk, lidt syrlig frugt)

Chokoladen hakkes og kommes i en skål med smør og sukker, blanding smeltes over vandbad. Blanding skal kun lige være smeltet og må ikke blive for varm. Hernæst sigtes melet ned i chokoladeblandingen og der røres godt. Æggeblommer og hvider tilsættes og det røres igen, det er ikke nødvendigt at bruge en elpisker.

Jeg brugte 4 porcelæns ramekiner. Jeg smurte Ramekinerne med olie, og dryssede dem med sukker da jeg troede at de ville hæve. Det gjorde de ikke, og sukkeret var derfor unødvendigt. Jeg tror at man helt kan undgå at smøre formen, hvis man har planer om at servere fondanten i ramekinerne, og på den måde kan man undgå en brune kant, man kan se på billedet. Chokoladeblandingen fyldes i formene og stilles i køleskabet indtil de skal bages.

Ovnen forvarmes til 200 grader og chokoladefondanterne bages i 9-11 minutter, tror mine fik ca. 10 og de var perfekte, bagte i kanten og bløde og flydende i midten.

Jeg serverede Chokoladefondanterne med en klat vanille is og friske hindbær rundt om.

Det smagte super lækkert, og var super nemt at lave, så det er helt klart noget der skal laves igen og som varmt kan anbefales til andre.

Salat med ærter, feta og olivenolie/citron dressing

Der er desværre ingen billede af denne salat. Men den smager super dejligt og er rigtig simpel. Den passer især godt til denne ovnstegte kylling.

Salaten:
1 pakke napolitana salat, spinatblade eller lignende
2 håndfulde ærter
1 god feta

Dressingen:
2 spsk citron
4 spsk olivenolie
frisk kværnet salt
friskkværnet peber

Salaten skylles og ligges på et fad, ærterne drysses over, og fetaen smuldres i rustikke stykker ud over salaten og ærterne.

Dressingen blandes godt sammen, og med en spiseske fordeles den udover salat blandingen. Voila færdig. 


Ovnstegt kylling med rosmarin kartofler


Vi fik besøg af min herlige veninde og hendes kæreste lørdag aften, så vi ville lave noget lækkert, og blev enige om denne opskrift på Ovnstegt Kylling, vi har prøvet det før, og herhjemme er det et hit.

Opskriften er fra Jamie Olliver's Middag med Jamie - mad til hele familien.

Vi havde to fade med kylling og kartofler, for at være sikre på at der var nok, men man kan også lave en stor kylling eller lave 2 små i et fad.

Ingredienser til ca. 4 personer.
2 kyllinger - så er der en brystfilet til hver.
1,5 kg kartofler (Gerne flere hvis man er tosset med kartofler)
2 citroner
havsalt
friskkværnet peber
2 hele hvidløg
frisk Timian
frisk Rosmarin
olivenolie

I den oprindelig opskrift bruges der også røget bacon, men vi kan bedre lidt kyllingen uden bacon.

Kyllingerne gnides indvendig og udvendig med salt og peber, gør det så tidligt som muligt, gerne om morgnen. Dæk kyllingen til, og stil den på køl.

Ovnen forvarmes til 190 grader (varmluft). Kartoflerne skrælles og skæres i stykker på størrelse med golfbolde, de kommes i en gryde med kogende letsaltet vand, hvidløgene der er brækket i fed og citronerne. Det hele koges i 12 minutter. Efter de 12 minutter hældes vandet fra, og kartoflerne damptørrer i et minutstid, så tages citronerne og hvidløgsfeddene op, og kartoflerne rystes rundt i gryden, så de fnuldre.

Citronen prikkes ca. 10 gange med en gaffel (pas på, den er varm). Kyllingerne tages ud af køleskabet, den duppes tør med køkkenrulle og gnides godt med olivenolie. Nu skal hver kylling fyldes med en håndfuld timian, hvidløgsfed og citron. Den ligges i  et fad og steges i ovnen i ca. 45 min.

Efter 45 min, ligges kyllingen på en tallerken, og kartoflerne vendes godt rundt i fedtet i bunden af bradepanden sammen med en håndfuld hakket rosmarin. Der laves fordybninger i kartoflerne til kyllingen, og den sættes i ovnen i endnu 45 min ca.. Vi ligger kyllingen med brysterne ned af de første 20 min ca. dette for at undgå at de bliver tørre.

Kartoflerne og kyllingen bliver så super lækker, det smager virkelig fantastisk. Vi fik en salat til, en napolitana blanding med ærter, feta og en olivenolie/citron dressing.

Til dessert var der Chokoladefondant med friske hindbær og vanille is.