tirsdag den 17. januar 2012

Rugbrøds jomfru...

Rugbrød m. kerner u. surdej


Mit første blog el. kogebogs indlæg.
Jeg har altid gerne villet bage et rugbrød, jeg ELSKER rugbrød, men har altid været skrækslagen for surdejen, så fandt jeg den her opskrift, og den måtte jeg da prøve.


Jeg fandt opskriften her, og har ændret lidt på den.

6 dl kærnemælk
50 g. gær
1½ tsk. salt
1 spsk. sirup
150 g. solsikkekerner
100 g. hørfrø
100 g. knækkede rugkerner
150 g. grahamsmel
250 g. groft rugmel

Dejen skal være klæbrig og klistret når den fyldes i den for smurte form.
Bages ved 175 grader i 90 min.

Jeg spiste en skive med noget hjemmerørt tunsalat, med hvidkål, æble osv. lækkert.


Min bagetid blev noget rod, dels fordi jeg ikke havde så meget tid som jeg troede, og dels fordi jeg kom til at ændre temperaturen uden at jeg opdagede det.
Mit brød blev brændt i skorpen, men det var trods dette stadig lækkert.
Og det skal helt klart testes igen, forhåbentligt uden at jeg brænder det på.


Skal vist også øve mig i at tage billeder :D


Vi skal have pita til aftensmad, så skal ud og lave dejen til brødene :D



Ingen kommentarer:

Send en kommentar