Intentionen med denne blog er at den skal fungere som en samling af afprøvede opskrifter :) Så jeg selv kan finde dem, og de ikke bare ryger i glemmebogen.
tirsdag den 17. januar 2012
Hjemmelavet pitabrød
I aften havde vi bestemt at vi skulle have Pita, og de er nu bedst hjemmelavet.
Har før brugt opskriften fra Amo's Store Bagebog 2, og den var et hit. Idag ville jeg så prøve at lave brødene lidt grovere.
Jeg brugte denne opskrift, der er til 6 brød.
3,5 dl vand
1 tsk. groft salt
25 g. gær
350 g. hvedemel
75 g. grov rugmel
75 g. grahamsmel
Gæren opløses i vandet, og salt og halvdelen af melet tilsættes og æltes. Resten af melet tilsættes lidt af gangen.
Dejen skal være smidig, men må ikke klistre fast i fingrene.
Herefter tildækkes dejen, og stilles til hævning i en time.
Dejen deles i 6 lige store dele, formes til boller, og trykkes flade så de er ca. 0,5 cm høje.
Herefter skal brødene hæve i 10 min, hvorefter de kommes i en forvarmet ovn på 230 grader (varmluft).
De skal i ovnen have ca. 8 min, de skal være oppustede og lidt gyldne.
De smager super lækkert, og mætter virkelig meget.
Af fyld fik vi:
Oksekød stegt med forskellige krydderier og ærter, Løg, Æbler, Hvidkål, Feta og cremefraiche dressing.
Super lækkert. Vi er blevet ret gode til at spise hvidkål i alt mad, det mætter super meget og er lavt på kcal.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar